Kampen om at finde og levere oplysninger fra internettet har de seneste 12 måneder taget en dramatisk drejning, som kan ændre helt på, hvordan vi alle orienterer os – og hvad vi får at vide.

De traditionelle søgemaskiner med Googles som den næsten altdominerende er stadigt voldsommere udfordret af kunstig intelligens, som indsamler og opsummerer den viden, som den finder. Dermed skal man ikke selv klikke på en stribe link for at finde de oplysninger, man leder efter.

ChatGPT, som nok er den bedst kendte kunstige intelligens, åbnede i oktober 2024 sin egen søgemaskine. Meta/Facebook-koncernen har tilsvarende lanceret alternativer til Google, og Google forsøger nu med sin egen kunstige intelligens, Gemini, indbygget i sin søgemaskine at holde på brugerne og dermed sine indtægter.

Truer kerneforretningen

Der findes utallige andre søgemaskiner, også dem, der vægter privatlivets fred meget højt som for eksempel Startpage, DuckDuckGo og Ecosia. 

Alligevel bliver omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i Danmark og resten af verden foretaget gennem Google.

Googles søgemaskine er kernen i hele internetgigantens forretning. Det er her, Google tjener store penge, fordi søgemaskinen skaffer Google detaljeret viden om brugerne – en viden, som sammen med alle i øvrigt indsamlede data om brugerne af Googles mange andre tjenester anvendes til at sælge særdeles målrettede annoncer.

Derfor betaler Google også gerne ærkerivalen Apple 20 milliarder dollar (134 milliarder kroner) om året for at være standardsøgemaskine i Apples internetbrowser Safari.

Googles »AI-overblik« kan endnu ikke bruges i Danmark, men hos Google blinker alle røde advarselslamper. Giganten er udmærket klar over, at kunstig intelligens er ved at æde sig ind på den hidtidige guldgrube.

Derfor har Google indbygget sin egen Gemini-intelligens, som mange mobiltelefonejere kender fra især Samsungs nye telefoner, i sin søgemaskine.

I stedet for at indtaste søgeord og få leveret en stribe link til sider på nettet, som Google finder mest relevante, kan man bruge Gemini i »AI-overblik« til at sammenskrive et resumé af den viden, som man søger efter.

Man skal altså ikke længere klikke på de enkelte link og læse siderne igennem. Teknologien sammenskriver den viden, som den – ud fra, hvad den er programmeret til – finder, og præsenterer den i kortfattet prosaform som læsetekst.

I søgelyset i EU

EUs konkurrencemyndigheder satte i april søgelyset på den nye overbliksfunktion fra Google. Fokus er på, om den overtræder de nye, skærpede regler for teknologigiganterne (forordningen om digitale markeder, DMA, som trådte i kraft i maj 2023), EUs ophavsretsdirektiv og andre EU-regler ved at gå på strandhugst efter oplysninger og data i artikler, som nyhedsmedier har publiceret på nettet.

Foreløbig er der tale om en indledende undersøgelse. Først senere besluttes det, om der skal gribes ind.

»AI-overblik« blev lanceret i USA i maj 2024 og blev i august 2024 desuden åbnet i Storbritannien, Indien, Japan, Brasilien, Mexico og Indonesien.

Google lancerede først i marts 2025 – ni måneder efter premieren – »AI-overblik« i en række europæiske lande, nemlig Irland, Belgien, Tyskland, Østrig, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Schweiz. Man er bange for at rende ind i juridiske problemer med EUs og flere EU-landes endnu skrappere regler.

Allerede i september 2024 gjorde de danske mediers brancheorganisation, Danske Medier, opmærksom på, at Google ikke har tilladelse til at anvende deres indhold, hvorfor Google ikke kan lancere søgeværktøjet i Danmark.

»Techvirksomhederne har gang på gang vist en fundamental mangel på respekt for gældende lov, så i et forsøg på at gøre reglerne helt klare for Google, har vi officielt meddelt dem, at de – for så vidt angår medieindhold – ikke kan lancere ai-søgeværktøjet i Danmark,« sagde administrerende direktør Dicle Duran Nielsen dengang.

Danske Medier kalder det også ifølge Politiken »skræmmende for demokratiet«, for man kan ikke vurdere, om oplysningerne »er sande eller falske«. Derfor har organisationen onsdag foretræde for Folketingets Kulturudvalg, hvor den vil forsøge at overbevise politikerne om, at de skal gribe ind mod Google.

Britiske aviser som Mail Online har offentligt klaget over, at de oplever markant færre klik fra onlinesøgeresultater, når Google viser et resumé skabt med kunstig intelligens.

Apple: Første fald i internetsøgninger

I den igangværende retssag i USA, hvor det amerikanske justitsministerium har sagsøgt Google for at være et monopol, fortalte topchefen for Apples tjenester, Eddy Cue, i sidste uge, at antallet af internetsøgninger gennem Apples Safari-browser for første gang faldt i april.

Brugerne anvender i stigende omfang kunstig intelligens som amerikanske ChatGPT, Googles egen Gemini eller franske Mistral til at søge efter oplysninger og skaffe svar.

Det har fået Apple til at overveje at tilbyde Safari-brugerne at bruge kunstig intelligens som alternativ til at søge gennem Googles søgemaskine.

En nylig undersøgelse, som softwareproducenten SE Ranking, der arbejder med viden om søgemaskiner, har foretaget, viser, at »AI-overblik« meget ofte linker tilbage til Google og dermed bidrager til den indhegning, som Google forsøger at sætte op omkring brugerne for at sikre sig, at de bliver længere hos Google.

43 procent af de svar, som »AI-overblik« giver brugerne i fem amerikanske delstater, rummer link, der sender brugerne til Googles søgeresultater. Hvert svarresumé indeholder typisk fire-seks link til Google.

Undersøgelsen bygger på en analyse af lige over 100.000 nøgleord. Google.com er den oftest citerede netadresse i overblikkene. Google optræder i omkring 44 procent af alle resumeerne, betydeligt oftere end de næstmest citerede kilder, som er YouTube, Reddit, Quora og Wikipedia, der optræder i omkring 13 procent.

God eftermiddag og velkommen til onsdagens update fra Berlingskes Business-redaktion.

Vi springer lige ud i det.

#1 – Brøndby-fans kritiserer valg af sponsor

Tirsdag annoncerede Brøndby IF en treårig aftale med bettingfirmaet Betano, som fra sommeren 2025 bliver hovedpartner og trøjesponsor for fodboldklubben.

Men allerede nu møder beslutningen ifølge Ritzau kritik.

På sin hjemmeside skriver Brøndby IFs fanafdeling således:

»Upåagtet at spilindustrien er en lovlig industri, som er underlagt en vis regulering, ser fanafdelingen med stor skepsis på klubbens nye hovedpartner. Vi havde med andre ord håbet, det ville være muligt for klubben at tiltrække en hovedpartner, som ikke var engageret i spilindustrien.«

#2 – Ekspert revser kapitalforvalter efter politianmeldelse

I sidste uge meldte Finanstilsynet to underselskaber til solenergifirmaet Obton til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Ifølge tilsynet har de to underselskaber, Obton Forvaltning og Koncenton, handlet imod investorernes interesser.

Til Børsen kalder bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet sagen for »et enormt tillidsbrud«.

»Selskaberne skriver på den ene side i deres salgsmaterialer, at de er godkendt af Finanstilsynet, men når tilsynet kommer og kigger, så lever de ikke op til det, man som professionel investor godt ved, man skal leve op til,« siger han.

#3 – Danske virksomheder skruer ned for tempoet i USA

Interesseorganisationen DI har taget temperaturen på 544 danske virksomheders lyst til at engagere sig i USA.

Og målingen viser groft sagt, at de store skruer ned for tempoet, mens de små bremser helt op.

Det skriver Finans.

Ifølge mediet bryder det med tendensen gennem flere år, hvor det amerikanske marked er blevet foretrukket, når virksomheder har ønsket at øge deres økonomiske engagement.

»Det er ikke noget, som vi har set tidligere, og det viser også, at det handelsklima, der er skabt mellem Europa og USA, er så uoverskueligt for virksomhederne, at de vælger at bruge deres penge et andet sted,« siger Lukas A. Lausen, chef for DIs afdeling for global handel og investering.

Tre skud fra Berlingske Business

A: Topdirektør: Kæmpe sparerunde i bilgigant er ikke nok

De første 7.000 ansatte har allerede forladt den tyske bilgigant Volkswagen som led i historisk store nedskæringer i en svær tid.

Spareplanen risikerer dog ikke at være nok, advarer koncernens finansdirektør.

Fords ansatte i Europa nedlægger arbejdet, og Nissan skal af med 20.000 ansatte.

Læs artiklen her.

B: Elbilsalget skyder i vejret verden over – men i USA falder det

Det globale salg af elbiler steg med 29 procent i april trods toldkrigen.

Der er dog store geografiske forskelle på salget. Mens der var stabil vækst i både Kina og Europa, oplevede Nordamerika det første fald siden september 2024, viser de nyeste tal fra analysefirmaet Rho Motion, der følger markedet tæt.

Læs artiklen her.

C: Amerikansk gigant skal fyre 6.000 ansatte

Endnu en teknologigigant indleder nu en fyringsrunde, når Microsoft slanker koncernen med 6.000 ansatte – svarende til tre procent af den samlede medarbejderstyrke.

De 6.000 stillinger skal findes overalt i Microsoft, herunder på de internationale kontorer og i fuldtejede datterselskaber som LinkedIn.

Læs artiklen her.

Hos det danske nedrivningsfirma Tscherning har man slået sig stort op på arbejdet for at mindske sin egen og branchens klimapåvirkning. Firmaet ser det som sin »vigtigste opgave at opføre sig ansvarligt«.

»Og det gælder også på det menneskelige plan,« står der på Tschernings hjemmeside. 

Elbilproducenten Tesla er for mange blevet antitesen til netop de værdier, fordi virksomhedens stifter, Elon Musk er hoppet – med hovedet først – ned i Trump-administrationens arbejde for at gøre »America Great Again«.

For Søren Tscherning, der er administrerende direktør i Tscherning, strider det ideelle verdensbillede hos Musk og Trump så meget mod hans og virksomhedens værdier om ordentlighed, åbenhed og fokus på grøn omstilling, at direktøren følte sig nødsaget til at gøre noget.

Derfor har virksomheden netop kørt sine ti velfungerende, leasede Tesla-biler tilbage, hvor de kom fra og fået en 30 sekunder lang video med dronebilleder og fastklæbet »Tscherning«-logo ud af det. 

Videoen er slået op på virksomhedens og den administrerende direktørs Linkedin-profil – til en tekst om, hvorfor man har valgt at aflevere nøglerne til sine Tesla-firmabiler-firmabiler. 

»Vi ønsker ikke at blive associeret med de værdier og den politiske retning, der i øjeblikket følger med Tesla-mærket,« skriver virksomheden blandt andet. Det mødes med stor respekt af mange af de mange tusinde, der har været inde og se på opslaget.

På den anden side studser nogen over, om der er bæredygtighed i at sende velfungerende biler tilbage, mens andre kalder det »overfladisk symbolpolitik« og en »reklamekampagne«.

Afstandtagen og god reklame

Adspurgt, hvorfor man i Tscherning så det nødvendigt at få produceret en hel video, hvis det blot drejede sig om at skifte et mindre antal biler ud på grund af et værdisæt i virksomheden, er svaret todelt:

»Det er jo heller ikke nødvendigt. Det er jo bare min egen lille protestbevægelse, jeg har lavet. Jeg er ikke så meget til at stå inde på Rådhuspladsen med et skilt, så det var, hvad jeg kunne finde på,« forklarer han.

Ud over at Tscherning »selvfølgelig« også skal have en forretning til at løbe rundt, er de i virksomheden »meget værdidrevne i alt, hvad vi gør,« siger Søren Tscherning.

»Det er jo i gåseøjne bare det, vi også viser ved det her. At vi faktisk har nogle holdninger til verden omkring os.«

Så det er også for at markere jer selv som firma?

»Ja, det er det jo. Altså, det er jo for at vise, hvad jeg og vi står for. Men reaktionerne er løbet lidt mere løbsk, end jeg lige regnede med.«

Tscherning er som før nævnt en dansk nedrivningsvirksomhed. Til spørgsmålet om, hvorfor virksomheden har brug for offentligt at have en holdning til biler og amerikansk politik, vender Søren Tscherning tilbage til det samme todelte motiv.

»Det har vi heller ikke brug for, men det har jeg brug for personligt. Bare at jeg er et menneske ligesom alle andre mennesker, og det er jo det værktøj, jeg har til at protestere med.«

Og så kan han også fortælle sine medarbejdere og kunder, at det er det, han står for, fortæller han.

Der lægges heller ikke skjul på, at den personlige indignation har stået over klimamæssige, økonomiske og »fornuftmæssige« argumenter.

»Så der er jo masser af dilemmaer, som ikke flugter. Det føles bare godt for mig. Og de medarbejdere, der er tæt på mig, synes også, at det er det rigtige at gøre.«

Selv anslår han, at virksomheden kommer til at betale i omegnen af en million kroner i bøder for ikke at lade firmabilernes leasingperiode løbe ud. 

Men det vil han hellere end at blive associeret med et verdenssyn, der i hans øjne er »uhyggeligt« og som han mener, at Tesla er kommet til at symbolisere.

Det står endnu uklart, hvad de tilbagesendte Tesla-firmabiler skal byttes ud med – det er heller ikke ham, der står for det, forklarer Søren Tscherning. Han har bare stillet ét krav; de skal være europæiske.

For første gang nogensinde er danskernes brug af Google som søgemaskine på nettet nået ned under en magisk grænse.

I mindst 15 år er mere end 90 procent af alle internetsøgninger fra danske brugere foregået gennem Google, som har været altdominerende ikke blot herhjemme men også ude i verden, hvor tallene har været tilsvarende høje.

I april faldt andelen af internetsøgninger via Google for første gang til under 90 procent. Her var Googles markedsandel på 89,93 procent, viser målinger, som netanalysefirmaet Statcounter foretager.

I maj er Googles andel frem til i dag faldet yderligere og ligger nu nede på 88,86 procent.

I marts sad Google på 91,37 procent af alle søgninger i Danmark.

Ser man hen over de seneste fire et halvt år, toppede Googles andel i Danmark tilbage i maj 2020. Her foregik 97,33 procent af samtlige internetsøgninger gennem Googles søgemaskine, viser Statcounters tal.

Om det nylige fald gennem to måneder hænger sammen med den langt større opmærksomhed, som danskerne har givet afhængigheden af de amerikanske teknologigiganter, siden Donald Trump overtog magten i USA, vides ikke.

Men der har aldrig været talt så meget herhjemme om giganterne og truslen om, at de kan blive tvunget til at lukke for deres tjenester i også Danmark. Det har for alvor udstillet afhængigheden og skabt stor interesse for at finde europæiske alternativer.

Giganter sidder på kritisk infrastruktur

Europa-Kommissionen foreslår at indføre »en europæisk præference i offentlige indkøb for strategiske sektorer og teknologier«. Lige nu bliver der brugt et beløb her, som udgør »omkring 14 procent af EUs bruttonationalprodukt«.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, sidder fem amerikanske giganter på afgørende vigtige og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur, selvom der findes europæiske alternativer.

Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle sad ifølge analysehuset IDC i 2019 på 81 procent af al infrastruktur til »cloud computing« – altså servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på. I første halvår af 2024 var andelen vokset til 87 procent.

For hele Europa voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

Den næstmest brugte søgemaskine i Danmark er Microsofts Bing, men den er kun i maj blevet brugt til 5,07 procent af alle internetsøgninger og har længe ligget og svinget heromkring.

Russiske Yandex er nummer tre med en andel på 3,43 procent, mens DuckDuckGo, der har ry for at være ekstra påpasselig med indsamling af persondata, har en andel på 1,1 procent. Femtemest brugt er søgemaskinen Ecosia, som ligger på en andel på 0,25 procent af alle danske internetsøgninger.

I de øvrige nordiske lande og på verdensplan har Googles markedsandel på internetsøgninger ikke ændret sig noget videre gennem de seneste måneder.

De historiske nedskæringer, som den tyske bilgigant Volkswagen (VW) tidligere har meldt ud, og som blandt andet vil lukke flere fabrikker i selve Tyskland, rækker ikke.

Det siger VWs koncernfinansdirektør, Arno Antlitz, til den britiske finansavis Financial Times.

»Der er en stor risiko for, at når et program som dette først leverer de første resultater, så kommer selvtilfredsheden igen,« siger han.

I december 2024 måtte VWs ledelse skrue ned for en stor spareplan efter stor modstand fra de ansatte, som gik i strejke. I stedet indgik man en aftale om at halvere produktionskapaciteten i Tyskland og at skære antallet af ansatte ned med 35.000 frem til 2030.

De første 7.000 har allerede forladt bilgiganten.

Dyr omstilling til elbiler

Det har kostet VW dyrt at stille sig om fra den mangeårige benzin- og dieselbilproduktion til de nye elbiler, som stiller helt andre krav, samtidig med at konkurrencen er blevet voldsomt optrappet.

Det er navnlig helt nye kinesiske bilproducenter, som har kastet sig direkte ind på elbilmarkedet, og som ifølge EU har kinesisk statsstøtte i ryggen. Dermed kan de presse priserne betydeligt ned, hvilket gør ondt på europæiske giganter som VW, der tillige slås med højere produktionsomkostninger, end kineserne har.

Endelig har Donald Trumps toldkrig med øget told på alt, hvad der importeres til USA, lagt yderligere pres på den tyske koncern og alle andre bilproducenter.

VWs elbilsalg i første kvartal 2025 er blevet mere end fordoblet. En af fem biler, der sælges i Europa, er nu en ægte elbil. Det presser til gengæld VWs indtjeningsmargen, som er faldet til 3,7 procent mod seks procent for et år siden.

VW forventer, at omkostningerne ved at producere en elbil versus en benzinbil vil være de samme i 2030.

Ford-ansatte strejker mod nedskæringer

Onsdag vil de ansatte på den amerikanske bilgigant Fords to fabrikker i Köln i Tyskland gå i strejke på grund af udsigten til nedskæringer i Fords europæiske forretning.

I november blev det meldt ud, at der skal skæres 14 procent af den europæiske bemanding væk som resultat af faldende efterspørgsel på elbiler og ringe støtte fra myndighederne i at sikre et skift fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

Japanske Nissan meddelte tirsdag i denne uge, at der skal skæres 15 procent af arbejdsstyrken væk globalt, ligesom næsten halvdelen af Nissans fabrikker vil blive lukket som følge af handelskrigen.

Det betyder, at 20.000 vil miste deres job. Samtidig lukker syv af Nissans 17 fabrikker i den største sparerunde, som nogen bilproducent har gennemført i de seneste år, skriver Financial Times.

Det globale salg af elbiler steg med 29 procent i april trods toldkrigen.

Der er dog store geografiske forskelle på salget. Mens der var stabil vækst i både Kina og Europa, oplevede Nordamerika det første fald siden september 2024, viser de nyeste tal fra analysefirmaet Rho Motion, der følger markedet tæt.

I alt blev der solgt 1,48 millioner elbiler og pluginhybridbiler med både el- og benzinmotor i april.

Salget i Kina steg med 32 procent i forhold til april 2024. I alt blev der solgt 0,9 millioner biler.

I Europa voksede salget med 35 procent. Her fik 0,3 millioner elbiler en ny ejer. I Nordamerika dykkede salget derimod med 5,6 procent til 0,1 millioner biler.

I resten af verden lå det samlede elbilsalg 50 procent højere end for et år siden.

Dermed ser de samlede salgstal for elbiler for januar-april således ud sammenlignet med sidste år på samme tid:

• Globalt: 5,6 millioner (+29 procent)
• Kina: 3,3 millioner (+35 procent)
• Europa: 1,2 millioner (+25 procent)
• Nordamerika: 0,6 millioner (+5 procent)
• Resten af verden: 0,5 millioner (+37 procent)

Ild i salget i Europa

»De igangværende forhandlinger om toldsatser dominerer snakken i elbilbranchen, men stille og roligt fortsætter producenter i Kina og EU med at klare sig godt og vinde markedsandele. EU er bestemt en succeshistorie for elbilsalget i 2025 indtil nu,« siger dataansvarlig Charles Lester fra Rho Motion.

Han mener, at de nye krav fra EU til den tilladte CO₂-udledning fra bilerne har sat ild i overgangen fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

»Markedet er på den måde vokset med en fjerdedel i den første tredjedel af året,« konstaterer Charles Lester.

Af de 1,2 millioner el- og hybridbiler, som sammenlagt er solgt i Europa i januar-april, er de rene elbilers andel steget med 29 procent på et år, mens hybridbilerne har solgt 16 procent mere.

I Tyskland er elbilsalget steget med 42 procent sammenlignet med sidste år, i Italien med 56 procent, i Spanien med 57 procent og i Storbritannien med 32 procent. I Frankrig er det derimod faldet med 14 procent, efter at den hidtidige statsstøtte er gjort mindre.

I Danmark blev der i april i år solgt sammenlagt 15.118 nyregistrerede biler, hvoraf de 63,28 procent var elbiler og 3,34 procent pluginhybridbiler. Dermed er der i Danmark i januar-april sammenlagt solgt 52.555 nye biler, hvoraf elbilerne udgør 64,89 procent og pluginhybridbilerne 2,95 procent.

Det ubestridt mest populære bilmærke – uanset typen – er Volkswagen med en markedsandel på 17,1 procent med Toyota som nummer to med 8,1 procent af det samlede salg og Skoda som treer med 7,6 procent.

Tesla, som tidligere lå helt i top, er styrtdykket til en 12.-plads i år og har nu blot 3,3 procent af bilsalget, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

Endnu en teknologigigant indleder nu en fyringsrunde, når Microsoft slanker koncernen med 6.000 ansatte, svarende til tre procent af den samlede medarbejderstyrke.

De 6.000 stillinger skal findes overalt i Microsoft, herunder på de internationale kontorer og i fuldtejede datterselskaber som LinkedIn. Der vil være fokus på at rydde ud i lederlagene.

Microsoft havde ved udgangen af juni 2024 i alt 228.000 fuldtidsansatte, hvoraf de 55 procent arbejdede i USA.

Fyringsrunden er den største hos Microsoft siden begyndelsen af 2023, hvor 10.000 ansatte – svarende til dengang fem procent af medarbejderne – blev sagt op. 

Her skar Microsoft og de andre teknologigiganter ned oven på store udvidelser under coronapandemien, hvor teknologien havde kronede dage.

Fyringerne kommer, efter at Microsoft forleden aflagde regnskab. Det var bedre end forventet, sådan som Microsofts indtjening har været det i fire kvartaler i træk. Finansdirektør Amy Hood lod ved fremlæggelsen af regnskabet forstå, at antallet af ansatte i marts lå to procent højere end et år tidligere, men en anelse under, hvad det var ved udgangen af 2024.

Dyr satsning på kunstig intelligens

Microsofts store satsning på kunstig intelligens har påvirket indtjeningen. Microsoft har sat 80 milliarder dollar (537 milliarder kroner) af i år til at udvide sine datacentre. 

Microsoft har ikke bekræftet, om den nye sparerunde er udløst af større brug internt af kunstig intelligens. Topchef Satya Nadella har dog tidligere i år sagt, at mellem 20 og 30 procent af al programkode i koncernen nu skrives ved hjælp af denne teknologi, skriver Financial Times.

Amazon og Meta har allerede meldt ud om tusindvis af fyringer som følge af de betydelige investeringer i kunstig intelligens og den øgede konkurrence fra nye selskaber som OpenAI, der står bag ChatGPT.

Meta fyrede tidligere i år fem procent af sine ansatte, med henvisning til at de ikke ydede nok. Meta havde ved udgangen af marts i år 76.834 ansatte. Gennem de seneste år er der skåret næsten en fjerdedel af alle ansatte væk.

Internetgiganten Amazon skar 27.000 stillinger væk i to større sparerunder i 2023, mens datterselskabet Amazon Web Services, der står for Amazons datacentre, skar hundreder af stillinger bort i 2024.

Nu føjes endnu en kuldsejlet investering til rækken.

ATP – danskernes fælles pensionskasse – må efter salget af telekæmpen TDC sande, at pensionsmidler er gået tabt.

Hvor mange af danskernes tvunget indbetalte pensionspenge, der er forduftet, afviser ATP imidlertid at svare på.

Et tab, der potentielt kan løbe op i flere milliarder.

Da TDC i 2018 blev opkøbt af pensionskasserne ATP, PFA og PKA sammen med den australske kapitalfond Macquarie, lød købsprisen på 41 milliarder kroner.

Siden er TDCs gæld mere end tredoblet, selskabet har oparbejdet negativ egenkapital og haft årelange underskud i milliardklassen.

Hvordan det har ramt selskabets markedsværdi, står hen i det uvisse.

Pensionskassen har ingen kommentarer, lyder det fra ATPs presseafdeling adspurgt om tabets størrelse.

Der bør dog være klarhed over, hvor stor en pris danskerne kommer til at betale for den fejlslagne investering.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Folkepartis erhvervs- og finansordfører Peter Kofod.

»ATP er ikke som andre selskaber, men en helt særlig konstruktion, så selvfølgelig skal ATP oplyse det,« siger Peter Kofod, der i kølvandet på ATPs tavshed vil sende et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til Beskæftigelsesministeriet for at få svar.

Også De Konservatives erhvervsordfører Helle Bonnesen mener, at ATP bør oplyse, hvad ejerskabet af TDC har kostet borgerne.

»Det er danskernes pensionsmidler, og derfor mener jeg, at danskerne har krav på at få at vide, hvor mange penge ATP har tabt på investeringen i og salget af TDC,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror, at danskernes tålmodighed med ATP er ved at være brugt op. Skandalesagerne hober sig op hos ATP, mens danskerne får alt for dårlige afkast på deres tvungne pensionsmidler. Det er meget utilfredsstillende.«

Over 200 milliarder tabt

ATPs forventede milliardtab kommer på bagkant af år med langt fra prangende afkast og fejlslagne investeringer.

Derfor har der lydt massiv kritik af pensionskassen, som skal sikre danske lønmodtagere en livslang pensionsydelse, der er så høj som muligt.

Senest er det kommet frem, at ATP har tabt 2,3 milliarder på grund af en netop risikofyldt investering i den konkursramte svenske bilbatteriproducent Northvolt.

Derudover har ATP sat tæt på en milliard kroner til i ligeledes konkursramte Better Energy. Dertil kommer de 200 millioner, som pensionskassen har i klemme i det børsnoterede brintfirma Green Hydrogen Systems, der er under rekonstruktion.

ATPs investeringsmodel har ligeledes fået heftig kritik. For i praksis er modellen skyld i, at ATP siden 2021 har formået at mindske formuen med mere end 200 milliarder kroner.

Det betyder, at ATP nu forvalter omkring 700 milliarder kroner og står over for konkurrence fra den private pensionskasse PFA, som efter år med milliardafkast snart kan have en større pengetank.

Det viste to vidt forskellige årsregnskaber for 2024, hvor PFA tjente 64 milliarder, mens ATP tabte 59 millioner kroner i sin investeringsportefølje.

Nu kan ATP stå over for endnu et milliardtab som følge af TDC-salget, selvom prisen endnu ikke er offentligt kendt.

Sikkert er det dog, at investeringen ikke udviklede sig som forventet.

Investerede syv milliarder

For da ATP sammen med pensionskasserne PFA, PKA og udskældte kapitalfond Macquarie købte TDC og afnoterede selskabet fra fondsbørsen, var ambitionerne store.

Investeringen er dog langt fra gået som ventet, som Berlingske tidligere har beskrevet.

I 2018 lød prisskiltet – som nævnt – på knap 41 milliarder. Mens Macquarie købte halvdelen af selskabet, noterede pensionskasserne sig for hver en sjettedel af koncernen.

ATP investerede dermed omkring syv milliarder for at blive en del af ejerkredsen.

Siden har konsortiet tilmed ydet milliardstore aktionærlån til TDC.

I de over seks år, koncernen har været ejet af konsortiet, er de samlede underskud løbet op i omkring 18 milliarder kroner, mens store investeringer har efterladt selskabet med en gæld på hele 63 milliarder.

Efter opsplitningen af TDC er det særligt forretningsbenet Nuuday, der dækker over blandt andet YouSee, bredbåndsselskabet Hiper og mobilselskabet Telmore, som har været en underskudsforretning.

På det bagtæppe meddelte pensionskasserne fredag, at Macquarie overtager det fulde ejerskab af TDCs to forretningsben Nuuday og TDC Net, som består af infrastruktur til mobilnet, fastnet, kabel-tv og fibernet.

Hvad halvdelen af den gældsplagede koncern nu er solgt for, ønsker ingen af pensionskasserne at oplyse.

Mens PKA henviser til resten af konsortiet, oplyser PFA i et skriftligt citat:

»Det er ingen hemmelighed, at investeringscasen har udviklet sig anderledes, end vi havde forestillet os, da vi gik ind i 2018. Det skyldes blandt andet, at de områder, som TDC opererer i, det vil sige den digitale infrastruktur, mobiltelefoni og hele tv- og streamingmarkedet, har gennemgået en utrolig stor forvandling de seneste år.«

Berlingske har ligeledes spurgt ATP, hvor mange pensionsmidler der er gået op i røg, og om pensionskassen på et tidspunkt vil offentliggøre tabet.

Det ønsker ATP ikke at svare på, men har i stedet sendt følgende citat, hvor pensionskassen gennemgår sit ejerskab.

»Vi har været medejere af TDC siden 2018, og i de år har de områder, som TDC opererer i, været under stor forandring. Det gælder for digitale løsninger, mobiltelefoni og tv- og streamingmarkedet. Det har også betydet en forandring af TDC som virksomhed. Vi har haft et fælles ejerskab med Macquarie og sammen foretaget en række investeringer i blandt andet udrulning af fibernet og i etablering af 5G-netværk. Nu er TDC nået til et nyt stadie, hvor vi træder ud af investeringen og lader Macquarie videreføre ejerskabet og udviklingen af TDC i de kommende år.«

Det tilføjes desuden, at ATP ikke har yderligere kommentarer, før »relevante myndigheder« har godkendt handlen.

God eftermiddag og velkommen til tirsdagens update fra Berlingskes Business-redaktion.

Her kommer din overflyvning over dagens erhvervshistorier, som præges af Elon Musk, en ministers overnatningsplaner på Folkemødet og fortsat pæn rejselyst til USA.

Trumps tæskehold med Elon Musk i spidsen sender Washington i recession

Der er tegn på en slags minirecession i området omkring og i den amerikanske hovedstad Washington, skriver det amerikanske internetmedie Axios.

Elon Musk og hans folk i det såkaldte Department of Government Efficiency (DOGE) har gennemført heftige nedskæringer, som især har ramt føderale ansatte i USAs hovedstad.

Den amerikanske stat beskæftiger omkring 17 procent af de ansatte i området, og nu er der tegn på stigende arbejdsløshed og færre kreditkortudgifter.

»En lokal 'mild recession' forventes, da Trump-administrationen reducerer hovedstadens store fabrik – den føderale regering,« skriver mediet.

Allerede i februar, før de fleste føderale nedskæringer, steg antallet af arbejdsløse indbyggere i Washington med godt 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Ratingbureauet Moody’s nedjusterede i sidste måned Washingtons kreditrating, mens forbruget hos regionens store detailkæder faldt to procent i april, fremgår det af en gennemgang af brugen af kreditkort i området.

Minister får hård kritik: Sover hos lobbyvenner på Bornholm

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har valgt at overnatte sammen med lobbyisterne fra Rud Pedersen på årets Folkemøde, skriver Frihedsbrevet.

Det har ikke været muligt at finde andre steder, lyder det, mens eksperter retter kritik og kalder det en klar sejr for lobbybureauet.

Ministeriet betaler selv for overnatning, men Jesper Olsen, formand for Transparency International, peger på, at det første problem er, at gode og centrale overnatningsmuligheder er en mangelvare, og at Rud Pedersen dermed gør ministeren en kæmpe tjeneste.

»Det andet problem det er jo, at de med den tjeneste køber sig adgang til ministeren. De får jo mulighed for at have den uformelle, sociale omgang med hende – også på de tidspunkter, hvor man ikke er på, for eksempel over morgenkaffen,« siger Jesper Olesen.

Ministeren oplyser, at hun ikke selv kan se, at det skulle være et problem.

Københavns Lufthavn mærker stadig stor interesse for USA-rejser

Selvom flere rejsebureauer har meldt om dalende interesse for rejser til USA, så vokser markedet markant i Københavns Lufthavn, viser nyt regnskab ifølge Børsen.

På ruterne til og fra USA var der 19 procent flere rejsende i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, hedder det.

»Det skyldes primært SAS, der har valgt at samle det meste af sin interkontinentale trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale knudepunkt. Over halvdelen af de rejsende er transferpassagerer, der flyver ind til København fra Skandinavien og Europa og videre til USA – eller amerikanere, der benytter det gode rutenetværk mellem en række amerikanske storbyer og København,« udtaler Christian Poulsen, topchef i lufthavnen.

Generelt kunne Københavns Lufthavn melde om fremgang trods en global handelskrig og usikkerhed om turisters rejsemønstre.

Samlet landede lufthavnen et overskud før skat på 104 millioner kroner, i første kvartal af 2025, hvilket er en fremgang på 6,1 procent fra samme periode sidste år.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: En håndsrækning til Trumps fortælling. Men stormen venter forude

USAs inflation faldt lidt i april og giver dermed et pusterum til Donald Trumps fortælling om et økonomisk nirvana. Toldmuren er dog først lige begyndt at snige sig ind i priserne, så det bliver værre forude. Det betyder også, at USAs renter forbliver høje i længere tid.

Læs mere her.

B: LEO Pharma vil børsnoteres i 2026 – nu snupper selskabet Novo Nordisks direktør for fedme til toppost

Chefen for Novo Nordisks globale fedmeenhed, Frederik Kier, stopper i Novo Nordisk til fordel for en plads i koncernledelsen hos Danmarks tredjestørste medicinalkoncern, LEO Pharma.

Læs mere her.

C: EU forbereder at kunne omgå ungarsk veto og fastholde sanktioner mod Rusland

Kontrol med pengestrømmen til Moskva og brug af toldsatser vil kunne gennemføres med simpelt flertal blandt de 27 EU-lande, hvis Ungarn stiller sig på bagbenene for at forlænge sanktionerne mod Rusland.

Læs mere her.

Den japanske elektronikgigant Sony trækker nu på alle kræfter og hylder i den store koncern for at lade sin nye toptelefon lægge distance til konkurrenterne.

Xperia 1 VII – altså syvende udgave af Sonys topmodel – henter Alpha-kamerateknologien fra Sonys kamerahylder, lydteknologien fra Sonys årelange arbejde med lydkvalitet på blandt andet Walkman og billedteknologien fra Sonys Bravia-fjernsyn.

Det nye flagskib, som kommer i tre farver, kan forudbestilles fra 13. maj og kan ifølge Sonys danske hjemmeside ventes på lager fra 12. juni. Prisen bliver i den absolut høje ende, nemlig 11.199 kroner.

Xperia 1 VII har en glasklar OLED-skærm på 6,5 x 19,5 tommer i formatet 5:9, måler 162 x 74 x 8,2 millimeter og vejer 197 gram. Den er udstyret med en Snapdragon 8 Elite Mobile-processor, 12 gigabyte arbejdshukommelse (RAM) og 256 gigabyte lagerplads, som kan udvides med MicroSD-hukommelseskort på op til to terabyte.

Bagpå er der en lille holder, som kan klappes ud, så telefonen kan stå selv.

Xperia 1 VII er en 5G-telefon med den nyeste, trådløse standard, WiFi 7, og Sony garanterer, at den får i alt fire opdateringer af Android-grundsoftwaren og seks års sikkerhedsopdateringer. Til sammenligning lover Samsung og Google begge syv års opdateringer på både Android og sikkerhed. Endvidere er der hos Sony fire års garanti på batteriet, og selve telefonen er som sædvanlig beskyttet mod overophedning, støv og skrammer.

Kameradelen består af en 16-millimeter ultravidvinkel, en 24- og 48-millimeter vidvinkel samt en telefotolinse, som kan klare optisk zoom på 85-170 millimeter. Bagkameraet optaget i 48 megapixler. Frontkameraet med 24-millimeterlinse optager i 12 megapixler.

Flere optagelser på én gang

Telefonen får den hidtil bedste lydkvalitet i nogen Xperia-telefon. Det indbyggede 3,5-millimeterstik til hovedtelefoner dæmper magnetisme og støj, så lyden bliver klarere, og ved at bruge kunstig intelligens kan lydteknologien DSEE Ultimate forbedre lydkvaliteten fra for eksempel streamingtjenester.

De to indbyggede højttalere leverer en ti procent rigere bund- og midterbas, lover Sony.

Den kunstige intelligens – Xperia Intelligence – er også i brug i kameraet. Her kan det identificere det menneskelige skelet, så det kan spore ansigtet præcist og fokusere.

Man kan også med funktionen AI Camerawork optage video og låse den centrale del af motivet fast, så det forbliver nogenlunde samme sted i billedrammen. Desuden kan funktionen Auto Framing fokusere på en bestemt person og optage en parallel video tilskåret motivet. Man får altså to forskellige optagelser samtidig. Og optager man i landskabsformat, kan Auto Framing-funktionen samtidig optage den centrale person i portrætformat.

Batteriet i Xperia 1 VII er på 5.000 mAh og leverer to dages batteritid.

Sonys mobilsalg har gennem flere år været presset.

Smartphonemarkedet domineres af amerikanske Apple og sydkoreanske Samsung, som ikke levner store markedsandele til andre producenter. Sonys mobilafdeling omsatte dog i oktober-december 2024, som er de nyeste regnskabstal, globalt for 65,4 milliarder yen (2,97 milliarder kroner) mod 76,5 milliarder yen et år før.

Analysefirmaet IDC, der følger teknologimarkederne tæt, anslår, at det globale smartphonesalg i 2025 vil vokse med 2,3 procent. Det steg med 6,4 procent i 2024.

Samsung har netop lanceret sin nye og hidtil tyndeste telefon, Galaxy S25 Edge, i Danmark. Den kommer i handlen 30. maj og vil koste 10.499 kroner.